Slangehovedsnudebillen er en lille kompakt mørkegrå snudebille med et smukt mønster af hvide streger på oversiden, der med lidt god vilje får den til at ligne et landkort med vandløb og veje tegnet ind. Det er også her inspirationen til billens videnskabelige artsnavn ”geographicus” kommer fra. Som navnet antyder lever den på planten slangehoved, og det er naturligvis ensbetydende med, at man skal kigge efter den i grusgravenes bevoksninger af slangehoved. Snudebillen er nu ikke altid lige nem at finde. Dels er den ret sjælden, og dels har den en mærkelig pletvis udbredelse, forstået på den måde, at man kan lede efter den i en stor bevoksning af slangehoved og ikke finde det mindste spor af den i de første 25 planter, og så er der pludselig 10 snudebiller i plante nummer 26, hvorefter man ikke finder en eneste resten af dagen.
Slangehovedsnudebillen er også vældig god til at gemme sig på den plante den nu har slået sig ned på. Larven ser man for det første slet ikke. Den lever inde i slangehovedplanternes rødder, hvor den overvintrer, og derefter gnaver sig vej ud og forpupper sig under jorden, før den endelig forvandler sig og kommer op til overfladen som voksen. De voksne biller gnaver i plantens skud og tilbringer ellers meget af tiden med at gemme sig helt nede ved foden af planten mellem bladene. Indimellem kan man dog være heldig at finde eksemplarer, der vandrer rundt i blomsterne. Slangehovedplanter som er angrebet af snudebiller kan godt se lidt forkrøblede ud, men den nemmeste måde at finde billerne på, er som regel at ryste hver enkelt plante over en hvid bakke, og så kigge alt det igennem som drysser ned.
Det kan rent faktisk lade sig gøre at opdrætte slangehovedsnudebiller i fangenskab, og derfor bruges de nogle steder i Mellem- og Sydeuropa til biologisk bekæmpelse af andre arter af slangehoved, som kan være ekstremt aggressive og udkonkurrere andre planter, hvis ikke de bliver holdt nede.
Foto: Lars Thomas