SLANGEHOVED

Med sine lange blåviolette blomsterstande ligner slangehoved en plante, der burde vokse i tropiske jungler. Rent faktisk er den dog en naturligt hjemmehørende planter, der foretrækker at vokse på tørre sandede steder som strandvolde, klippeområder, langs vejkanter og ikke mindst grusgrave. Den vil gerne have det tørt, varmt og åbent, og vokser ofte på steder, hvor det er for ørkenagtigt til andre planter. Slangehoved skal dog behandles med en lille smule forsigtighed hvis man kommer i nærkontakt med den. Hele planten er meget ru og dækket med stive hår, der er så kraftige, at de kan virke som små stikkende torne.

Der er lidt uenighed om hvad det mærkelige navn slangehoved egentlig hentyder til. Det kan være frøene, der ligner hovederne af små spidsnæsede slanger. Stænglerne kan også have en overflade, der leder tankerne hen på slangeskind, og endelig kan de blålilla blomster med de lange røde støvdragere måske også godt ligne et slangehoved med en tvedelt spillende tunge. Slangehoved har et meget stort udbredelsesområde, og navnet kan også komme af, at den tidligere har været brugt som behandling mod slangebid. Sikkert på grund af dens tidligere nævnte lighed med slanger, og på trods af, at den ikke har nogen som helst virkning.

Slangehoved er hjemsted for en lille håndfuld meget specialiserede insekter, som er tilpasset til kun at leve på denne specielle plante. En af de mest almindelige er den lille sommerfugl slangehovedmøl. Det er ikke så tit man ser det voksne dyr, et lille møl, der er hvidt på oversiden og mørkebrunt på undersiden, men til gengæld er det ikke svært at finde den meget farvestrålende sorte og gule larve, der er overordentligt festligt klædt på. På de samme planter kan man også finde en anden lille sommerfugl, der hedder slangehovedhalvmøl. Den er betydeligt mere diskret i farverne. Den voksne har et fint gulbrunt mønster, mens larven er en lille tyk lys ting med små spredte sorte prikker. Den er til gengæld meget sjælden.

Foto: Lars Thomas