Af Magnus Houen Lauritsen

Er det en fugl? En fisk? Et pindsvin? En bille? Kun de færreste har hørt om, hvad der velsagtens kan blive betragtet som en af Danmarks mest bizarre og flotte biller. Dens udseende indbyder ikke ligefrem til et kærligt kram, men nok rettere at man holder sig på afstand. Denne lille uanselige bille på blot 3-4 millimeter ligner ingen andre danske biller, og er derfor ganske nem at kende. Den er da også den eneste i sin slægt herhjemme, og er nærmest beslægtet med dem vi kalder skjoldbiller, selvom de ikke ligner hinanden det mindste.

“Pindsvinebille”. Man kan næsten høre det i navnet. Du tænker måske at det må inkludere nogle pigge, og i så fald har du helt ret. Denne bille har udviklet et helt unikt forsvarssystem, som man ikke ser hos nogen anden dansk bille. Larvens levevis er ikke 100% klarlagt, men den lever sandsynligvis i græs, hvor den flade larve leve inde i stænglen eller bladet, hvorpå der fremkommer såkaldte “miner”, hvilket best kan beskrives som hvidlige gennemsigtige gange på planten. Når larven har spist sig tilpas stor, forpupper den sig i bladet eller stænglen, og fremkommer i det tidlige forår, typisk i løbet af marts og april. Den primære forekomstperiode er medio marts til medio maj, men den voksne bille kan relativt nemt findes hele året, dog i ringere antal.

Arten er udbredt i hele Syd- og Centraleuropa, og har sin absolut nordligste udbredelse i Danmark, hvor den endnu nordligste population er at finde på Syddjurs, der derfor også er verdens nordligste bestand. Men med det varmere klima, må arten helt sikkert kunne findes nordligere. Derfor gør råstofgrave med sydvendte skrænter sig også særdeles velegnede for denne art, da de bliver varmere end det flade land og nordvendte skrænter. Mod øst, er den udbredt indtil Uralbjergene. Arten er vurderet LC på den danske rødliste, hvilket betyder at den danske bestand er livskraftig – og måske endda i fremgang.