En råstofgrav er selvfølgelig som udgangspunkt menneskeskabt. Men som en afledt effekt af råstofudvinding kommer udgravningen til at efterligne naturtyper og landskabselementer, som vi har fjernet fra det danske landskab, og forhindret i at opstå på ny. Landskabselementer såsom stejle skrænter, bar jord, søer og lavninger m.m. er opstået enten som følge af isens bevægelser i slutningen af sidste istid, eller i form af "forstyrrelser" ved jordskred, skovbrande, oversvømmelser, store planteæderes aktivitet m.m. Den type landskabsdynamik har vi i Danmark været dygtige til at bremse. Men det er også en del af naturens (u)orden.
En råstofudgravning er også en måde at "nulstille" jorden på. De fleste steder i Danmark vil jorden være præget af århundreders landbrugsproduktion. Dvs. at næringsindholdet er meget højt, jorden er fuld af frø og få planter dominerer, og gør det meget svært for andre at indvandre. Råstofgravene er en ny chance for trængte og sjældne arter at etablere sig.
Betegnelsen “næringsfattig” tager udgangspunkt i vores sprogbrug om landbrugsjord. I landbruget skal der være et betydeligt næringsstofindhold og overskud, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at kunne få et betydeligt udbytte, som kan fjernes og bruges til ernæring.
Men det er ikke en bekymring naturen har, og der kan findes masser af liv på steder, som vi kalder “næringsfattige”. I den vilde natur vil man både finde næringsrige, næringsfattige, våde, tørre, lysåbne og tilgroede områder. Og alle steder findes arter som er specialister i netop de lokationer.
Generelt er den danske jordbund langt mere næringsrig end den ville være, hvis ikke mennesker havde gødet jorden. Det begunstiger planter, som vokser hurtigt, de såkaldte konkurrence-arter. Det e f.eks. Mælkebøtter, brændenælder, tidsler m.m. De nøjsomme arter, der kan klare sig i barske miljøer såsom tørre, salte og altså næringsfattige miljøer, vokser typisk langsommere og bliver ikke så høje. Derfor bliver de nemt udkonkurreret af andre arter i et næringsrigt miljø.
Det er de dels fordi man ved begyndelsen af udvindingen har gravet topjorden væk, hvor størstedelen af næringsindholdet befinder sig. En anden årsag er, at grus og sand er langt mere groft i materialesammensætningen end lerjord. Det betyder, at næringsstoffer hurtigere bliver udvasket end i lerjord.
Uden tvivl. Det kræver enorme mængder ressourcer at udvinde og transportere sand, grus og kalk til brug i byggebranchen. Og det skal vi som samfund være langt bedre til at spare på. Så vi skal naturligvis ikke anlægge råstofgrave alene for at skabe naturværdi.
Men når råstofgravene er etableret, så er det en skam ikke at udnytte den naturværdi, som kommer som en sidegevinst fra udvindingen.
Det er i dag muligt at omdanne gamle råstofgrave til natur ifølge råstofloven, men det forudsætter, at lodsejeren er med på ideen, og ofte at der bliver indgået et partnerskab der involvere fx. kommune og lokale borgere omkring videre pleje.
Det er de danske regioner der har myndighedsansvar for råstofgrave. De giver tilladelse til udvinding og godkender efterbehandlingsplaner. De har dog meget begrænsede muligheder for at sikre sig, at råstofgrave bliver til natur efter endt udvinding, da deres myndighedsansvar ophører. Og det så Regionerne gerne var anderledes (Læs mere om det her)
Råstofgrave udgør ca. 1% af det danske areal. Så det er relativt lidt arealmæssigt, men udgør til gengæld et stort naturpotentiale.
En oplagt mulighed er gå ind på
Arter.dk eller Dansk Ornitologisk forenings DOFbasen.dk
og bruge kortfunktionen til at finde arter som er registreret i nærheden. Er råstofgravene åbne for offentligheden vil der ofte stå plancher og skilte med arter
Bemærk: Er råstofgravne fortsat aktive eller privatejede skal man indhente tilladelse til at besøge dem fra lodsejer og/eller indvinder.
At sikre at råstofgrave bliver til natur kræver ofte et bredt samarbejde mellem forskellige aktører, herunder kommuner, regioner, lodsejere, indvindere, naturforeninger og frivillige. Alt efter hvor i livscyklussen en råstofgrav er, kan ansvaret og råderetten være forankret forskellige steder. Og derfor er det også forskelligt hvilken indsats der giver mening at sætte i gang.
Klik her
for at læs mere i vores guide til at bevare naturen i råstofgrave
Har du lyst til at vide mere om naturen i råstofgrave og få besked om guidede ture og andre arrangementer, så tilmeld dig nyhedsbrevet
Denne kampagne er udarbejdet af Vild Med Vilje med støtte fra Region Midtjylland og Steen Allan Ahrenkiels Mindefond
