LATHYRUSBØNNEBILLE

I ældre og lidt mere tilgroede grus- og andre råstofgrave, kan man af og til finde store bevoksninger af Lathyrus. Det er en smuk og iøjnefaldende plante med lange kravlende grønne stængler og store lyserøde blomster. Det er også en udbredt og populær haveplante. Sommerfugle kan for eksempel være meget glade for den. Den er imidlertid også hjemsted for den lille tykmavede lathyrusbønnebille. En art der tidligere var meget sjælden, men som nu ser ud til at ville sprede sig ud over hele landet.

Bønnebillerne har et meget karakteristisk udseende med et ret lille hoved, med to store parantesformede øjne og en tyk bred krop med vinger der er farvet i diskrete grålige mønstre. De tilbringer hele deres liv på og i lathyrusplanter. Hunnerne lægger deres æg på de unge friske bælge som dannes, når planten har blomstret i løbet af sommeren. Larverne gnaver sig vej ind i frøene, og spiser dem indefra, så de til sidst kun er en hul skal.

Det er ikke så nemt at finde lathyrusbønnebillerne ude i naturen. Deres afdæmpede gråmelerede farver er en glimrende camouflage, og eftersom lathyrusplanterne er godt filtret sammen, kan de være virkeligt svære at komme til. Den bedste metode til at finde dem er som regel at ryste et ordentlig bundt planter over en hvid bakke og så se, hvad der falder ned. Bønnebiller er generelt meget nemme at have med at gøre. De stikker ikke af for et godt ord, så man har som regel god tid til at se nærmere på dem.

Som alle andre bønnebiller kan lathyrusbønnebillen godt lide at have det varmt, så på grund af klimaændringerne og de stigende temperaturer er der alt mulig grund til at tro, at den vil blive mere almindelig i fremtiden, sandsynligvis med grusgrave og lignende steder som fokus. Temperaturen og mikroklimaet sådanne steder er ofte betydeligt varmere end i det omgivende landskab. Det kræver så også specielle tilpasninger, fordi der også ofte er meget tørt og næringsfattigt, så man skal ikke være al for følsom for udtørring.

Foto: Lars Thomas