Omophron limbatum

Kugleløber

Kugleløber

- En moderigtig løbebille

Af Magnus Houen Lauritsen
Den kun 0,5 centimeter lange kugleløber er velsagtens en af vore mest atypiske løbebiller. Den kan let kendes fra stort set alle andre danske biller ved sin brede ovale kropsform, og at den har en mosaik af grøn og sandfarve på ryggen. Men det mest specielle ved arten er dog dens grønne solbriller, der på mange måder giver associationer til Maverick fra Top Gun. Den bærer i hvert fald Ray Ban-solbrillen lige så godt som ham.

Kugleløberen er nataktiv, hvor den jager andre mindre insekter og smådyr langs bredden, der enten er levende, eller druknet og efterfølgende skyllet i land. Da den netop er nataktiv, ses den sjældent, med mindre man laver en målrettet eftersøgning efter den. Den eftersøges bedst langs søbredder, hvor den om dagen opholder sig i sine gange i sandet. Den mest effektive måde at fremsøge den på, er ved at simulere en tsunami, bare i mindre format. Billen kan nemlig ikke ret godt lide vand, til trods for at den lever tæt ved søer. Man kan nemt simulere en bølge eller tsunami, ved at skovle vand op på søbredden, typisk ved hjælp af en kande, en balje eller simpelthen bare med hånden. Så kravler den lille – men hurtige bille – op fra dens skjul under sandet, og kan derefter studeres.

Kugleløber er de seneste år blevet opdaget flere steder i landet – især i de nordlige landsdele, og er nu vidt udbredt i hele Danmark. Noget af forklaringen kan sandsynligvis tilskrives det stadigt varmere klima. Man kan finde den voksne bille hele sommerhalvåret. Dog har den sin største forekomst i maj-juni, hvor den kommer frem efter en lang og kold vinter, for at få varmen. Herefter påbegyndes parringen, inden æggene lægges i sandet, hvorefter larven udvikler sig, og selv går på jagt efter mindre insekter på søbredden. Om efteråret forpupper larven sig under sandet, og overvintrer indtil næste forår. Arten er to år om sin udvikling.

Arten er udbredt i hele Europa, på nær de nordlige lande såsom Norge, Finland og Skotland, da Arten har sin nordlige grænse i Danmark og Sydsverige. Arten er vurderet LC på den danske rødliste, hvilket betyder at den danske bestand er livskraftig. Mod øst er den kendt til Uralbjergene.