Råstofgrave kan blive hjem for unik natur og sjældne arter. Her på siden kan du læse om, hvad der gør, at netop råstofgrave tilbyder rigtig gode forhold for mange trængte arter.
Længere nede på siden kan du læse om, hvordan vi alle, lodsejere såvel som kommuner, regioner og naboer, kan samarbejde for at flere råstofgrave bliver til natur i fremtiden.
I Danmark findes mange råstofgrave, hvor man har gravet efter kalk, sand, grus eller ler. I råstofgravene graves det øverste jordlag af, og det blottet mineraljorden herunder. Det resulterer i at:
På grund af disse særlige vilkår, er der mange arter, som ellers ikke klarer sig så godt i Danmark, som finder levesteder i råstofgravene. Rigtig meget af Danmarks landskab er nemlig fladt, næringsrigt og tilgroet. Og dér kan nogle arter trives. Men mange arter har brug for mere plads, mere sol og mere variation – og det ligner netop de vilkår, som opstår i en råstofgrav.
Mange af Danmarks søer og vandhuller er også forurenede med næringsstoffer og under tilgroning med kraftige planter. Så de klare, rene søer i råstofgravene er tiltrængte refugier for de arter, som ikke klarer sig så godt i næringsrige, tilgroede vandmiljøer.
På billederne ses en grusgrav ved Kirial, Grenaa. Fotografier af Morten D.D. Hansen.
Når mineraljordene blotlægges i råstofgrave, opstår der særligt varme mikroklimaer – og i særdeleshed på sydvendte skrænter, hvor solens stråler luner jorden endnu mere. Særligt i de tidlige stadier efter udgravning vil vegetationen være lav og sparsom, og der vil være masser af bar jord i mellem planterne. Her er råstofgraven særligt velegnet som levested for de arter, som kræver høje temperaturer i miljøet for at regulere deres kropstemperatur.
Brun sandspringer, som ses på billedet, er sådan en art. Brun sandspringer har brug for varme, for at kunne være aktiv. Derfor findes den i tørre, sandede og solrige biotoper som eksempelvis sydvendte skrænter.
Fotografiet er taget af Morten D.D. Hansen
En særlig plantetype er de senere år gået tilbage i Danmark: dét, vi kalder ‘nøjsomhedsplanten’. Nøjsomhedsplanten er karakteriseret ved at den vokser næringsfattigt, for den er nemlig god til at spare på ressourcerne – og så er den tilpasset vilkår som lave mængder næring og græsning. Nøjsomhedsplanten er ikke en art af plante, men en kategori som indbefatter mange arter som eksempelvis Håret høgeurt, Liden klokke og andre spinkle, lave, blomstrende urter.
På billedet ses planten Almindelig kællingetand, der er tilpasset næringsfattig jord. Almindelig kællingetand har nemlig, ligesom andre planter i dens familie ‘ærteblomstfamilien’, at særligt samarbejde med bakterier i jorden som gør, at den kan fikserer kvælstof (næring) i jorden og klare sig godt i næringsfattige miljøer.
I fordybningerne i råstofudvindingsområder kan grundvandet begynde af pible op ad jorden. Det næringsfattige grundvand og regnvand, der samles i udgravningerne er med til at skabe våde områder, også kaldet råstofsøer. Disse søer er velegnede levesteder for en lang række ferskvandsarter samt delvis akvatiske arter som padder.
Rigtig mange af Danmarks søer og vandhuller er nærignsforurenede og under tilgroning. Det er derfor vigtigt at vi bevarer disse nyopståede og klare vandhuller, som er så stor en mangelvare i vores landskab. Da råstofsøer typisk er lave på næring, er de nemlig ofte ret klarvandede. Det klare vand resulterer i, at søernes planteliv får rigeligt sollys.
De gode lysforhold gør at vandplanterne klarer sig godt over for eksempelvis alger. Vandplanterne er med til at skabe gode forhold for søens dyr – blandt andet gør planternes rodnet bunden mere stabil og smådyrene bruger vandplanterne til skjul, æglægning og fødesøgning. Selvom man godt ved at der understøttes et væld af dyre- og planteliv i råstofsøer, er området næsten ikke undersøgt.
Padderne er en meget udsat gruppe i Danmark, fordi deres levesteder og muligheder for at bevæge sig fra vandhul til vandhul er så begrænset af, at landskabet hovedsageligt består af marker og veje og af deres naturligt lave spredningsevne. Også padderne kan få hjælp i råstofgravene. Eksempelvis har den sjældne Strandtudse fundet levesteder i en råstofgrav ved Munkebjergby. Råstofgraven er helt perfekt for Strandtudsen, som netop har brug for løst sand og grus, hvor den søger sin føde og overvintrer.
På billedet ses en bugsvømmer, en af de smådyr, som ofte optræder i vandhuller og søer. Fotografi af Johan Kjæhr Prehn.
Efterbehandling af råstofgrave til natur kræver et bredt samarbejde mellem forskellige aktører. Partnerskaber mellem kommuner, regioner, lodsejere, indvandere, naturforeninger og frivillige kan sikre, at områderne udvikles til værdifuld natur med biodiversitet og rekreative muligheder. Gennem fælles projekter, dialog og koordinering kan de bedste løsninger findes for både mennesker og natur. Nedenfor beskrives, hvordan hver aktør kan bidrage til denne proces.
Nyttigt materiale
WSP har på vegne af Region Hovedstaden udarbejdet en nyttig guide til hvordan processen omkring at etablere et partnerskab for efterbehandling og pleje af råstofgrave
Som lodsejer har du en unik mulighed for at påvirke udviklingen af den tidligere råstofgrav. Det er nemlig dig, der som lodsejer beslutter, hvad arealet skal anvendes til. Du har mulighed for at samarbejde med myndighederne, foreninger og frivillige om at udvikle området til smuk og værdifuld natur. Du kan overveje mulighederne for at indgå aftaler omkring området med fonde eller aftaler om naturpleje, hvilket der kan være økonomiske fordele ved. Du kan også sætte skilte op på området, som formidler om den natur, du er med til at skabe.
Ligesom det meste natur i Danmark vil råstofgraven med tiden risikere at gro til i kraftige græsser og buske, hvis den ikke plejes. Derfor kan du overveje at udføre høslæt eller sætte græssende dyr på for at sikre at naturen forbliver mangfoldig og værdifuld i fremtiden. Ligeledes kan du være opmærksom og holde øje med invasiv arter. Du kan også overveje at samarbejde med lokale foreninger, frivillige og kogræsserlaug om dette.
Råstofgrave begynder allerede at udvikle natur og blive til levested for alle mulige arter, mens de stadig er aktive. Derfor har du som indvinder stor mulighed for at passe på naturen og sikre optimale muligheder for, at området kan udvikle værdifuld natur efterfølgende. Du kan også påvirke beslutningstageres holdning til efterbehandlingen ved at gøre opmærksom på hvis du opdager sjældne arter eller oplever mange dyr i råstofgraven – f.eks. hvis du ser at den benyttes af mange sommerfugle og fugle.
Nyttigt materiale
WSP har på vegne af Region Hovedstaden udarbejdet nyttige guides til tiltag man kan gøre i forbindelse med efterbehandling, der kan gøre området gunstigt for nye arter:
Det er regionen, som har ansvar for råstofplanlægningen, og regionen kan derfor spille en afgørende rolle i efterbehandlingen af råstofgrave. Regionen kan i samarbejde med kommune, indvinder, lodsejer og lokalsamfund arbejder for, at råstofgraven efterbehandles til værdifuld natur. Dog er det som udgangspunkt lodsejeren, der har det sidste ord, hvad angår hvordan arealet efterbehandles.
Kommunen har også en vigtig rolle at spille. Kommunen kan nemlig være med til at sikre, at efterbehandlingen af råstofgrave sker i overensstemmelse med lokalplaner og naturstrategier. Kommunen kan også samarbejde med forskellige lokale aktører og understøtte deres aktiviteter, når de fremmer natur og rekreative muligheder i den forrige råstofgrav.
Som nabo til en råstofgrav har du også mulighed for at påvirke efterbehandlingen. Det kan du gøre ved at engagere dig i dialog med kommune, lodsejer og andre relevante aktører. Du kan for eksempel deltage i borgermøder og give input til planerne, for at støtte op om muligheden for at området bliver til natur efterfølgende. Du kan muligvis også engagere dig som frivillig naturplejer eller blive en del af en lokal naturforening eller afdeling heraf.
Natur- og miljøforeninger kan spille en central rolle i efterbehandlingen af råstofgrave. De kan bidrage med viden, ressourcer og eventuelt frivilligt engagement for at sikre, at råstofgraven udvikles til natur. Foreninger kan også søge fonde til konkrete projekter, og på den måde hjælpe med de økonomiske behov, der kan være – for eksempel midler til udarbejdelse af formidling i form af skilte, eller til guidede vandringer, undersøgelser og meget mere på området. Natur- og miljøforeninger kan fungere som et bindeled mellem lokalsamfundets interesser og myndighederne.
Som frivillig kan du spille en vigtig rolle for den praktiske udvikling fra råstofgrav til værdifuld natur og rekreativt område. Du kan for eksempel hjælpe med at etablere stier, overvåge dyre- og planteliv samt formidle viden til andre borgere. Frivilligt engagement kan være meget afgørende for succesen, så her kan du gøre en stor forskel. Det kan også være, at der enten allerede findes eller der opstår et lokalt kogræsserlaug eller lignende, som du kan engagere dig i. Det er nemlig vigtigt for at fremtidsikre den nyopståede natur i råstofgraven, at der kommer nogle naturlige dynamikker ind i form af græsning. Det kan også være, at du kan engagere dig i bekæmpelse af invasive arter som pileurt. Invasive arter er arter der let breder sig, og det er bestemt ikke usandsynligt, at de vil dukke op i et blotlagt område som en råstofgrav.
Er du entreprenør, offentlig organisation eller privatforbruger forbruger, så kan du stemme med pengepungen.
Mange vælger at købe Fairtrade-kaffe, økologi og genbrug. Så hvorfor ikke også efterspørge råstoffer der kommer fra råstofgrave, der efterbehandles med fokus på natur?
Der findes ganske vist ikke en certificeringsordning, men man kan spørge leverandøren hvor materialerne kommer fra, og hvad planen er med området på lang sigt. Det kan de måske ikke på stående fod svare på, men det kan være med til at drive en efterspørgsel på nye produkter.
Vi kan blive langt bedre til at beskytte fremtidssikre naturværdierne i råstofgravene ved at ændre på lovgivning og rammevilkår. Her er forslag til ændringer på de tre politiske niveauer i Danmark:
Mere natur i råstofgrave
En publikation med inspiration og anbefalinger til at samarbejde
om en ny tilgang til efterbehandling af råstofgrave,
som kan styrke den trængte danske natur.
Udgivet af KTC – Kommunalteknisk Chefforening, 2014
Efterbehandling af råstofgrave
Et katalog med gode råd og cases fra efterbehandlede råstofgrave
Udgivet af Danske Regioner, 2020
Har du lyst til at vide mere om naturen i råstofgrave og få besked om guidede ture og andre arrangementer, så tilmeld dig nyhedsbrevet
Denne kampagne er udarbejdet af Vild Med Vilje med støtte fra Region Midtjylland og Steen Allan Ahrenkiels Mindefond
