Chlaenius nigricornis
Grøn fløjlsløber
Grøn fløjlsløber
- Fin fløjl i mudderhullet
Af Magnus Houen Lauritsen
Biller har en overraskende god evne til at holde sig rene. Om så de er glatte eller behårede, lever i kokasser eller det tørreste fine sand. Dette er også tilfældet for denne art, der netop er ganske fint behåret. Dette skulle man tro var en ulempe, når man nu lever i mudderhuller som grøn fløjlsløber gør. Ikke desto mindre, er det ikke rigtigt. Ordet “fløjl” forbinder mange i øvrigt mest med fine skrøbelige genstande og måske endda noget så fint som kongehuset. Men måske netop derfor giver navnet mening, da denne art næsten altid formår at være ganske ren og fin når man finder den. Sandsynligvis netop grundet den fine behåring, der nærmest virker vand- og smudsafvisende.
Arten findes typisk på udtørrede arealer af tidligere vand- eller mudderhuller, hvor den kan ses kravle rundt, både nat og dag. Den kan findes ved at skylle søbredder med vand, hvor den derefter fremkommer fra det udtørrede sprækkede mudder, men kan også findes under sten, træ og jordklumper. Her udvikler larven sig fra æg, og begynder at gå på rov efter mindre insekter, indtil den er stor nok til at forpuppe sig, hvilket den typisk bruger vinteren på, indtil foråret banker på døren, og det voksne dyr fremkommer.
Den kan forveksles med både metaljordløbere og kvikløbere, men disse er alle mere blanke og uden den mikroskopiske behåring på dækvingerne.
Arten er udbredt i hele Europa, på nær i de nordligste og sydligste egne. Mod øst er den udbredt indtil Uralbjergene. Den er ikke decideret talrig, i dens udbredelsesområde, men mere spredt forekommende. Dette gælder ikke desto mindre også i Danmark. I Danmark er arten vidt udbredt, men relativt sjælden. Den fremkommer primært i maj-juni, men kan findes helt fra primo april til primo september. Herhjemme er den rødlistet NT, hvilket betyder at den er i kategorien “næsten truet”. Den har da også tidligere været i tilbagegang – og er det muligvis fortsat – grundet den fortsat stigende mængde kvælstof i landskabet, hvilket igen får planter til at gro og skygge dens levested, hvilket den ikke kan klare. Den er nemlig som de fleste af os, og foretrækker sol og varme.