Af Johan Kjær Prehn

Billefamilien, træbukke, har deres navn af en grund. Buk kommer af, at de har lange antenner, der evt kan minde en smule om gevirer eller horn. Træ kommer af, at de fleste arters levevis indbærer, at de borer sig ind i træ for at lægge æg – dette træ kan i nogle tilfælde være meget hårdt.

Der er dog en af træbukkene, der for alvor har misforstået opgaven. Det er blåhatbuk. I stedet for at lægge æg i træ, lægger denne bille æg i noget så spinkelt som stænglen på blomsterplanten, blåhat. Larven, der kommer ud af ægget, gnaver den øverste del af stænglen af og bygger en puppehule i nederste del, der har et bomuldslignende udtryk. Næste forsommer borer de voksne biller sig ud af stænglen, og her kan de flotte metalglinsende biller nogle gange træffes i antal siddende fremme, hvis man er heldig at finde den rette blåhat.

Blåhatbuk er fundet i enkelte grusgrave i Danmark, da disse ofte kan indeholde større koncentrationer af blåhat, grundet den næringsfattige og sparsomme bund. Blåhatbuk er faktisk en relativt nyindvandret art i Danmark, da den først blev fundet i 2014, hvor den dukkede op i Sønderjylland. Senere har den spredt sig længere op i Midtjylland, men den er stadig en ret sjælden art. Den kan potentielt betragtes som at være kommet med de menneskabte klimaforandringer, da arten primært er udbredt i landene syd for os. Den er vurderet NA (Ikke relevant) på den danske rødliste på grund af dens nyindvandrede populationer i Danmark.